Et family office med stærke værdier og bæredygtig vækst

Holtshøjen Holding

Et family office

Holtshøjens Holding A/S blev etableret i 2012 som et Family Office for familien Stæhr Andersen, men vores historie går længere tilbage og er tæt knyttet til Frode Laursen A/S

Familien overtog virksomheden i slutningen af 1980’erne og udviklede den gennem fokus og vedholdenhed til en af Nordeuropas førende logistikvirksomheder. Siden da er aktiviteterne udvidet og samlet under TA-Logistics, som i dag ejer en portefølje af selskaber inden for transport- og logistikbranchen.

Vores rolle

Holtshøjens Holding A/S varetager derimod familiens øvrige investeringer i børsnoterede værdipapirer, private equity, infrastruktur- og alternative fonde, boligudlejningsejendomme samt i skov og byggejord til boliger mv.

Denne klare opdeling sikrer fokus, mestring og ansvarlig styring inden for hvert område, samtidig med at enhederne samarbejder, deler viden og udnytter hinandens kompetencer, så hele porteføljen forvaltes med fokus på langsigtet værdiskabelse og bæredygtige resultater for familien.

En del af noget større

Virksomhederne i koncernen dækker en bred vifte af kompetencer inden for transport-, logistik- og ejendomsbranchen. Blandt dem finder man Frode Laursen, Skanol, Kaj Madsen, GDL AB og IN-STORE samt ATTA Fonden.

Hos os handler videndeling om at få det bedste ud af de kompetencer, der findes i vores virksomheder. Ved at udveksle erfaringer og idéer på tværs bliver vi alle klogere – og det styrker både den enkelte virksomhed og koncernen som helhed.